11
Dec

Juleoratoriet

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30
Adresse
Sankt Mariæ Kirke, Sct Anna Gade 38, 3000 Helsingør
Beskrivelse
Symfoniorkestret Copenhagen Phil og hele Københavns Drengekors gæster Helsingør med én af julens helt faste traditioner: Opførelsen af Bachs fortryllende Juleoratorium. Så glem gaveindkøb, julestress og overspisning i nogle timer og følg i stedet med til Bachs forunderlige juleverden. Julen er en travl tid for alle – også for en komponist som Johann Sebastian Bach i 1730’erne. Han er ikke alene ansvarlig for al musik i Leipzigs kirker og for undervisningen af eleverne ved den tilknyttede skole – han skal også skrive ny musik til de mange helligdage. Og midt i en hverdag, som ville have givet de fleste stress i løbet af en enkelt uge, skriver Bach nogle af den vestlige civilisations største mesterværker. I Juleoratoriet er det meget naturligt fortællingen om jesusbarnets fødsel, om hyrderne på marken og alle de kendte scener fra juleevangeliet, der er i centrum. Bach fortæller historien med drama, inderlighed og eminent sans for at udnytte hele spektret af medvirkende. Fra helt intime satser med blot et par instrumenter og en enkelt solist, til det helt store udtræk med fuldt kor og orkester. Billetter á 270 kr./Børn og unger under 25 år 135 kr. på www.copenhagenphil.dk eller ved indgangen fra kl. 19.00.