25
Nov
Eksistens og Kristendom: Gendigtning af Det Nye Testamente
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Sankt Lukas Kirke,
Skt.Lukas Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
“Eksistens og Kristendom” - er en foredragsrække, hvor kirkerne i Aarhus midtby undersøger, hvordan kristendommen kommer til udtryk i i kirkeårsfortællingen, i GT (kvinder) og NT (mænd), i dåbsritualet og i salmerne, i kunsten, litteraturen og naturvidenskaben, i krisetider samt i Grundtvigs og Arendts tænkning. Tilmelding: For at deltage skal du melde dig til Eksistens og Kristendoms mailliste ved at sende en mail til sognepræst Tina Brixtofte Andersen: TIBA@km.dk. 14 dage før hvert arrangement vil du modtage en påmindelse og mulighed for at melde dig til den pågældende aften og evt. bestille sandwich og vand/øl. Deltagelse er gratis – mad og drikke koster 50 kr. Tilmeldingslisten vil også blive brugt i tilfælde af aflysning. Alle arrangementer foregår på onsdage klokken 17-20. Foredraget den 25. november 2026 er ved Janne Mark - sanger, komponist og salmedigter - og foregår i Skt. Lukas Kirkes sognehus. Janne Mark er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys. Sangeren, komponisten og salmedigteren Janne Mark oplever til stadighed, hvordan salmer, melodier og musik kan forene mennesker i sangen på tværs af kulturer og livsforhold. Den klare melodiske streg er båret af ønsket om at skabe musik til fælleseje og fællesbrug.