01
Jun
Syssellyt
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Sankt Lukas Kirke,
Skt.Lukas Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Hvad sysler du med? Tag dit strikketøj, nålebinding, broderi, tegnegrej – eller hvad du nu er i gang med – under armen og kom forbi Skt. Lukas Kirke til en rolig og inspirerende aften. Vi kalder det Syssellyt: et fællesskab, hvor hænderne arbejder, mens der er plads til at lytte, lande og bare være. Ord eller musik fylder rummet og giver plads til fordybelse – sammen med andre, der også har lyst til at skabe noget i roligt tempo. Har du endnu ikke en syssel, så er det muligt at låne tegnegrej, strikkepinde og nåle. Vi har et lager af restegarn og stof som du frit kan bruge af. Medbring din yndlingskop og få den fyldt op med dejlig te, varm kaffe eller køligt vand. Syssellyt foregår i Skt. Lukas Kirke kl. 19.00-21.00 følgende 4 mandage henove sommeren: 1. juni 22. juni 6. juli 13. juli Har du spørgsmål så kontakt Maria Louise, der er præst og kulturmedarbejder på telefon 29 66 61 64 eller mail malh@km.dk.