04
Feb

Klassiske Vinterkoncerter - Bach & Händel

Tidspunkt
kl. 12:00
Adresse
Sankt Lukas Kirke, Skt.Lukas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Klassiske Vinterkoncerter med orgelindvielse. Onsdage kl. 12-12.45. Gratis entre. Med stor glæde kan vi nu indvie Skt. Lukas Kirkes nye kammerorgel, der er doneret af Købmand Hermann Sallings Fond. Orglet, der er bygget til Skt. Lukas Kirke af det hollandske firma Klop, er med sin unikke bløde klang yderst velegnet til kammermusik og til akkompagnement af kirkens kantori. Ved disse tre koncerter bliver der rig mulighed for at opleve det lille nye orgel, der skal stå i kirkens kor, i samspil med både sangere, messingblæser og strygere.  Der er mulighed for en kop kaffe/the og en lille snak med musikerne efter hver af koncerterne. Onsdag d. 4. februar ”Bach & Händel” Sopranens lethed og elegance forenes med piccolotrompetens brillante klang, når Lykke Appelon og Henrik Rønnow sammen med organist Vibeke Astner giver koncert. ”Et unikt værk, der kræver virtuositet hos sopran- og trompetsolisten og som vidner om overstrømmende jubel og strålende skønhed”,  sådan har Bach-forskeren Klaus Hofmann beskrevet Bachs kantate nr.: 51 ”Jauchzet Gott in allen Landen”. Og netop Bachs kantate nr.: 51 er hovedværket ved koncerten med Lykke Appelon, sopran, Henrik Rønnow, trompet og Vibeke Astner, orgel. ”Strålende skønhed og overstrømmende jubel”. Mere præcist kan kantaten ikke beskrives med koralen ”Nun lob, mein Seel, den Herren” og med et festfyrværkeri af en Halleluja-sats som finale. Kantaten, der er i fem satser, er ikke skrevet til en bestemt dag i kirkeåret. Lykke Appelon, Henrik Rønnow og Vibeke Astner opfører ved koncerten også den smukke Händel-arie ”Let the bright Seraphim”.