18
Dec
Sanselig årstidsvandring - vintersolhverv
Tidspunkt
kl. 09:00Præst
Maria Louise Bøg Sørensen
Adresse
Sankt Lukas Kirke,
Skt.Lukas Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Vinter, forår, sommer og efterår... Årets rytme viser vej – hver eneste årstid har sin særlige karakter. Det mærkes i naturen, men påvirker også den måde vi færdes på i byen, og den måde vi er sammen med hinanden på. Årstiderne mærkes i kroppen. Årstiderne påvirker sindet. Det næste år vil vi ud i naturen og mærke årstidernes skiften helt tæt på sammen med jer. Det er lige før vintersolhverv, snart vender lyset langsomt tilbage. Sammen vil vi ud i naturen, mærke mørket og byde lyset velkommen tilbage. Vi vil kigge op i de nøgne trækroner, snuse til skovbunden, mærke morgensolens stråler og indånde havluften på en gåtur, med alle sanserne åbne. Vi inviterer jer med ud i naturen på fire årstidsvandringer: Torsdag d. 18. december – morgenstund tre dage før vintersolhverv En eftermiddag i marts - forårsjævndøgn En aftenstund i juni – aftenstund to dage før sommersolhverv En septemberdag omkring efterårsjævndøgn Undervejs laver vi bevægelser, vejrtrækningsøvelser, synger en sang eller holder en kort sanselig andagt midt i skaberværket. Så klæd dig på i lag, så du både kan vandre, strække dig mod himlen og sidde stille og finde roen. Tænk en blanding af sanselig gudstjeneste, skovbad, strandtur, skovtur, yoga og pilgrimsvandring i en morgenskøn skov sammen med præst Maria Louise og yogainstruktør og kirke- og kulturmedarbejder Lærke. Tilmelding til Lærke på lukaskirke@gmail.com senest mandag d. 15. december. Skriv i mailen hvis du har brug for transport fra kirke - Ørnereden og tilbage igen. Vi glæder os til at trække vejret og finde roen sammen med jer. Vi mødes ved Naturcenter Ørnereden, Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg: https://maps.app.goo.gl/YwviXE...