22
Sep
Sanselig årstidsvandring - Efterårsjævndøgn
Tidspunkt
kl. 17:30Præst
Maria Louise Bøg Sørensen
Adresse
Sankt Lukas Kirke,
Skt.Lukas Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Efterår, vinter, forår, sommer.... Sommeren er gået på hæld og efteråret sniger sig stille ind på os. Det mærkes særligt om morgenen, hvor himmelens luft er mere klar og frisk end for et par uger siden. Træernes blade er grønne endnu, men et brunligt skær anes i kanten og snart løsner de sig og falder mod os - side om side med solens gyldne stråler. Årets rytme viser vej – hver eneste årstid har sin særlige karakter. Det mærkes i naturen, men påvirker også den måde vi færdes på i byen, og den måde vi er sammen med hinanden på. Årstiderne mærkes i kroppen. Årstiderne påvirker sindet. Et helt år er gået, siden vi startede vores første årstidsvandring. Og med denne efterårsvandring tager vi hul på et nyt år i naturen. Lad os sammen mærke årstidernes skiften helt tæt på. Vi inviterer jer med ud i naturen på fire årstidsvandringer: Mandag d. 22. september – efterårsjævndøgn En morgenstund i december - vintersolhverv En eftermiddag i marts - forårsjævndøgn En aftenstund i juni - sommersolhverv På denne dag i september er dagen og natten lige lange. Sammen vil begive os ud for at sige tak til lyset og byde mørket velkomment. Vi vil kigge op i trækronerne, snuse til skovbunden, mærke aftensolens stråler og indånde havluften på en gåtur, med alle sanserne åbne. Vi slutter med en kort sanselig andagt nær skov og strand, med bevægelse og vejtrækning, så klæd dig på i lag, så du både kan vandre, strække dig mod himlen og sidde stille og finde roen. Tænk en blanding af sanselig gudstjeneste, skovbad, strandtur, skovtur, yoga og pilgrimsvandring i en aftenskøn skov sammen med præst Maria Louise og yogainstruktør og kirke- og kulturmedarbejder Lærke. Tilmelding til Lærke på lukaskirke@gmail.com senest torsdag d. 18. september. Vi glæder os til at trække vejret og finde roen sammen med jer. Vi mødes ved Naturcenter Ørnereden, Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg: https://www.google.com/.../data=!3m1!4b1!4m5!3m4... Der går desværre ikke nogen busser ud til Ørnereden, men man kan køre, cykle eller få et lift i vores biler. Ønsker du at bestille en plads i en bil oplyser du det blot ved tilmelding.