06
Aug

Kirkestafet i Skt. Lukas Kirke

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Sankt Lukas Kirke, Skt.Lukas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Kirkerne i Aarhus Domprovsti indbyder igen til kirkestafet.  Den røde tråd i årets stafet er festugens tema: ”Mind the gap" - fortolket i en kirkelig sammenhæng.  Alle kirkerne fortolker årets tema helt på deres egen måde. I Skt. Lukas Kirke vil kirkestafetten i år have fokus på at bygge bro.  Bygge bro mellem det "normale" og det, der skiller sig ud. Vi har inviteret fire skønne gæster, der vil henholdsvis musicere og fortælle om, hvordan de oplever, at kirke og kristendom forholder sig til det moderne storbymenneske i dag, og hvordan der bliver udvist omsorg for dem, der ikke blev plads til, da væksthjulene fik fart på.  Aftenen indledes i kirkerummet, hvor Iben Krogsdal og Den Danske Salmeduo tager os med på en syngende rejse under titlen Tro og det utrolige. Derefter går vi i krypten og får en lille forfriskning inden Grethe Wigh Poulsen, forstander for Kirkens Korhærs forsorgstilbud i Aarhus, vil fortælle om sit arbejde med at skabe fællesskaber og en følelse af hjemlighed for folk, der lever på kanten af det etablerede samfund.   Vi afslutter aftenen med en godnatsang. Aftenen bliver bundet sammen af vores nye sognepræst Martin Bendixen Rønkilde.  Sæt et stort kryds i kalenderen tirsdag d. 6. august kl. 19.30.  Vi lover det bliver både spændende, hyggeligt og lækkert. Vi glæder os!Kirkestafet-arrangementerne er gratis. Tir. 25. juni: Vor Frue Kirke Tir. 2. juli: Langenæskirken Tir. 9. juli: Sct.  Pauls Kirke Ons. 17. juli: Domkirken  Tir. 23. juli: Skt. Markus Kirke Tir. 30. juli: Christianskirken Tir. 6. august: Skt. Lukas Kirke Ons. 14. august: Bykirken Tor. 22. august: Skt. Johannes Kirke Tir. 27. august: UngK