03
Jul

Vendsyssel Festival - koncert i Sct. Hans Kirke

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Sankt Hans Kirke, Kirkegårdsvej 20A, 9800 Hjørring
Beskrivelse
Aarhus Universitetskor er et ambitiøst klassisk kammerkor med et bredt repertoire, som ofte samles i tematiske buketter. Koret blev dannet i 1995 af Carsten Seyer-Hansen. Siden 2011 har koret været dirigeret af dirigent Søren Kinch Hansen, der i mange år været docent i korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium og desuden er fast dirigent for Vokalensemblet GAIA. Foruden egne acapella-programmer medvirker koret også i samarbejder med orkestre, ensembler og andre kor. I 2025 medvirkede koret i Politikens projekt Poetisk Årbog med to satser af komponist Peter Ettrup Larsen: Martssangen "Første Forår med tekst af Helge Rode og september-sangen ”Regn”med tekst af Tove Ditlevsen. De senere år har Aarhus Universitetskor desuden afholdt flere koncerter i samarbejde med forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, hvis udtryksfulde digte modstilles med kormusik af matchende udtryksmæssig spændvidde, fx korsatser af Henry Purcell, Edvard Elgar, Eric Whitacre, Arvo Pärt og Bo Holten. I år har koret foreløbig sunget et program, der følger det kirkelige halvårsforløb parallelt med forårstidens forløb fra mørke til lys samlet i tre tematiske buketter: Forår, Kristus kort og Sommer.   Aarhus Universitetskors sommerkoncert indeholder blandt andet Samuel Barbers To be sung on the water, Carl Nielsens Underlige aftenlufte, Peter Heises En sommeraften (Chorus 4), Caroline Shaws And the swallow (psalm 84) og Hugo Alvéns Aftonen.