20
Feb

Fredags cafe /foredrag

Tidspunkt
kl. 16:00 - 18:00
Adresse
Præstegården, Birkevej 16, 5672 Broby
Beskrivelse
Arkæologi på havbunden i Naturpark Lillebælt Et spændende foredrag ved forfatter og marinarkæolog Hans Dal Fredagscafè i V. Hæsinge Præstegård den 20. februar kl. 16.00 - 18.00 Hans Dal ”Marin/Arkæologisk/Gruppe” i Fredericia modtog i 2006 prisen som årets arkæolog, for at have bidraget med enestående fund og resultater fra de årelange udgravninger af de 6-7000årige stenalderbopladser i Tybrind Vig og Gamborg Fjord, på den vestfynske Lillebæltskyst. Med et levende billedforedrag vil Hans Dal fortælle om 55 års arbejde med marinarkæologi, og hvordan han ved en tilfældighed fandt Tybrind Vig bopladsen og derved blev en af pionererne indenfor dansk marinarkæologi. Vi skal med ned under havets overflade, til en fortid, som endnu kan fornemmes på havbunden. I de velbevarede dyndlag ligger stadigvæk rester- ne af den forhistoriske ”skovbund” med egestammer, nødder, agern m.m. og hvor der ligger flint, hjortetak, knogler, keramik og plantematerialer, som er blevet kasseret eller er gået tabt. Hans Dal vil også fortælle om de tekniske dykker- og vejrmæssige vanskeligheder, der er forbundet med en undervandsudgravning, samt de problemer, der kan opstå, når professionelle og amatør-marinarkæologer skal arbejde sammen. Foredraget er gratis, og der serveres en forfriskning under foredraget! Alle er meget velkommen!