1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

26
Maj
Kristi himmelfarts dag
Tidspunkt: kl. 10:00
Præst: Mogens Ohm Jensen
Adresse:
Jakobskirken
Astersvej 11
4000 Roskilde
Beskrivelse:
Hvor er himlen henne? En stor dreng tænkte sig om og foreslog: "Det er ligesom en anden dimension." Himlen er det, der er over os og inden i os og rundt omkring os, i de værdier vi deler, i det vi tror og håber. Der hvor vi værner det mest dyrebare vi har med os. Så da Jesus for til himmels, blev han ét med det, der er Guds dimension imellem os. På Kristi himmelfart fejrer vi nærværet, det der gør at Gud er os nærmere end vi er os selv. Og at vi bliver set oppefra og indefra og udefra med det kærlige blik, der kender os og vil kendes ved os. På Kristi himmelfarts dag er der højt til loftet. Der er plads til de store følelser. Der er blik for de lange linjer, når tidens og evighedens dimensioner krydser hinanden. Og samtidig er det hjemligt, genkendeligt, trygt. Gudstjeneste i øjenhøjde - sådan er det i Jakobskirken. Og corona? Der er håndsprit i indgangen, der luftes ud og gøres rent. Man kan sidde tæt på andre eller med afstand, som man helst vil det.
TILBAGE