31
Maj
Kropsstræk & klokkebad - Ro til nærvær i Drømmehaven
Tidspunkt
kl. 09:00Adresse
Jakobskirken,
Astersvej 11,
4000 Roskilde
Beskrivelse
Med blide bevægelser og stræk vækker vi kroppen og åbner vores sanser for dagen og for sommerens overdådighed. Undervejs lader vi kirkens klokker bade os i lyd. For dem, der har lyst, kan det også være en forberedelse af sindet til at deltage i den efterfølgende gudstjeneste. Bevægelserne guides af Gunilla Stine Rasmussen og afrundes med en stille kop te. Medbring egen yogamåtte eller andet underlag. Ingen tilmelding - bare mød op. Ved regnvejr rykker vi indendørs. Ro til nærvær 'Ro til nærvær' er et fællesskab i Jakobskirken, hvor vi sammen undersøger og udvikler forskellige praksisser til at finde ro, nærvær og fordybelse i kirkens rum. Sammen prøver vi at skabe betydningsfulde pauserum, der kan tanke os op til mødet med hverdagen igen. Morgenstunden med kropsstræk er et initiativ, der forløber henover sommeren: den 31. maj, 28. juni, 26. juli og 23. august.