27
Maj
Seniorklubbens årlige udflugt
Tidspunkt
kl. 09:00Adresse
Jakobskirken,
Astersvej 11,
4000 Roskilde
Beskrivelse
Dette års tur går til Sankt Katharina Kirke i St. Heddinge og Café Udsigten ved Faxe Kalkbrud Ved Sankt Katharina Kirke nyder vi den medbragte formiddagskaffe og ser på den særprægede kirke og dens omgivelser. Der er bestilt rundvisning, hvortil der hører adgang til munkegangen og Klintekongens skatkamre. Dernæst går turen videre til Café Udsigten, der har en helt unik beliggenhed på kanten af et af Europas største og åbne kalkbrud - Faxe kalkbrud. Her kan man nyde udsigten fra udsigtsplatformen over det kæmpestore område, hvor der stadig er aktivitet. Der vil også være mulighed for en gåtur i området, hvis man har lyst til det. Der vil blive serveret kalvesteg stegt som vildt med waldorfsalat, tyttebær, hvide kartofler og vildtsauce, dertil en drikkevare (øl, vand, vin) i caféen. Og senere kaffe/te og lagkage. Tilmeldingsblanket fås ved Seniorklubbens arrangementer. Betaling skal ske til kasserer Tom B. S Christensen. Seniorklubben samles hver tirsdag kl. 14.00 - 16.00 i Jakobskirken I seniorklubben kan du træffe gamle venner og måske indlede nye venskaber. Seniorklubben byder på hyggeligt samvær, fællessang, kaffebord og et afvekslende underholdningsprogram. Ved kaffebordet med brød fra bageren går snakken livligt. Det koster 40 kr.