21
Jul
Uhrbrand, Holst og Søgaard
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Sankt Clemens Kirke,
Havnebyvej 152,
6792 Rømø
Beskrivelse
Oplev Uhrbrand, Holst og Søgaard i en levende koncert med folkemusik fra Fanø og Europa fyldt med tradition, energi og egne stærke kompositioner. Uhrbrand, Holst og Søgaard spiller folkemusik med hjerte og kant fra Fanø, Danmark og Europa. Peter, Kim og Ove bor i Sønderho på Fanø, og er alle tre en særdeles aktiv del af den unikke, historiske og levende musik - og dansetradition på øen. Musikken og repertoiret er hentet i den traditionelle folkemusiks univers, med eksempler fra spillemændenes meget lokale område - Sønderho og omegn. Derudover spille en del dansemusik fra barokkens Europa, samt folkemusik af nyere dato, såvel som egne kompositioner. Entré: 75,-kr / Kort/Karte / MobilePay / Online billetkøb: 75,-kr + gebyr For fastboende på Rømø er billetprisen 35,-kr. for alle koncerter arrangeret af menighedsrådet. Forudsætningen er, at der betales ved døren (helst MobilePay), og der kan fremvises dokumentation for bopælsadressen på øen i form af sygesikringskort eller anden legitimation.