10
Nov
Tirsdagskomsammen: Det østlige Canada med autocamper
Tidspunkt
kl. 14:00Adresse
Risbjerg Kirke,
Kirkegade 2,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Ved denne tirsdagskomsammen kan du høre et foredrag om en families ferieeventyr i storslåede Canada et land der er 232 gange større end Danmark, men som kun har 7 gange så mange indbyggere. Der er mildest talt masser af plads til eventyr i den smukke og vilde natur. Anne Lindskou Maxen og hendes mand og tre børn rejser gerne langt væk og længe. Ved dette foredrag koncentrerer hun sig om familiens tur til Canada i 2025 især den del af rejsen, der blev gjort i autocamper. Anne fortæller bl.a. om valg og fravalg ved rejsen og om hvad der er særligt ved Canada. Og så er der jo også de lavpraktiske ting, som fx hvordan man finder sig til rette som familie på 5 personer i en autocamper på 15 m2. Anne Lindskou Maxen er uddannet fra Copenhagen Business School og arbejder til dagligt som LinkedIn-ansvarlig på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun har tidligere rejst tværs over USA, igennem Sydøstasien og Australien, og er bl.a. stor fan af den norditalienske region Piemonte. Der er gratis adgang til foredraget og tilmelding er ikke nødvendig. Kaffe og brød koster 30 kr.