23
Mar

Trøst - et foredrag om at miste ved Lotte Mørk og Esben Kjær

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Risbjerg Kirke, Kirkegade 2, 2650 Hvidovre
Beskrivelse
Sorg er en brutal kraft. Den lammer dig og vælter dig omkuld. Men den er et vilkår i livet, og den forsvinder ikke, for tab går ikke væk. Med tiden bliver sorgen anderledes, og du kommer til at bære den med dig på en måde, så den ikke står i vejen for dit liv.  Kirkehøjskolen i Hvidovre inviterer til foredraget Trøst i Risbjerg Kirke d. 23. marts kl. 19:00. Ved foredraget guider Esben Kjær og Lotte Mørk tilhørerne kærligt gennem sorgens malstrøm og tilbyder en hjælpende hånd til at genfinde fodfæstet. Og de ved, hvad de taler om, for de kender begge selv til sorg på allertætteste hold.   De har sammen skrevet bogen Trøst, hvori de deler deres egne historier og personlige indsigter. Lotte Mørk er hospitalspræst med 20 års erfaring og leder af Rigshospitalets kirkelige funktion, desuden forfatter til den anmelderroste bog På en måde skal vi dø.  Esben Kjær er forfatter, journalist og foredragsholder tidligere radiovært på Bagklog på P1 og har skrevet prisbelønnede og anmelderroste bøger som Min usynlige søn, Døden en overlevelsesguide og Tro for tvivlere. Kirkehøjskolen i Hvidovre er et samarbejde mellem de fire kirker i Hvidovre.