27
Jan
Foredrag og samtale med Erling Jepsen
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Sted
Sognehuset RinkenæsBeskrivelse
Foredrag og samtale med Erling Jepsen Hør forfatteren med de sønderjyske rødder fortælle om sin bog ”Min mor og Doktor Goebbels” Onsdag den 27. januar kl. 19 i sognehuset inviterer Rinkenæs Kirke med støtte fra Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig til en såkaldt ”demokratisalon”, hvor borgerne inviteres til refleksion og samtale om demokratiske emner og dilemmaer. Når Rinkenæs Kirke er vært for demokratisalonen, er der fokus på, hvad de historiske begivenheder i grænselandet betyder for familiehistorier. Erling Jepsen vil holde et foredrag om sin nye bog ”Min mor og Doktor Goebbels”, en roman med udgangspunkt i hans slægtshistorie om de sår, krig og vold efterlader i familier gennem mange generationer. Efter oplægget vil Erling Jepsen komme ind på, hvad de historiske begivenheder i grænselandet har betydet for hans sønderjyske slægtshistorie og der vil være en samtale med publikum om emnet. Aftenen vil blive krydret med fællessang. Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig samler kommuner, institutioner og mennesker om kulturelle fællesskaber i grænselandet. Frem til 2028 sætter Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig fokus på demokratisk dannelse og samtale i det dansk-tyske grænseland gennem ”Demokratisaloner”. Arrangementerne er åbne for alle borgere i den dansk-tyske grænseregion og afholdes i samarbejde med forskellige kulturinstitutioner. Formålet er at igangsætte en refleksion om værdien af demokratiet og en dialog om demokratiske emner og dilemmaer.