10
Dec

Julekoncert med Ringkøbing Kirkekor og Vokalensemblet Vokal Vest

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Adresse
Ringkøbing Kirke, Kirkepladsen 2, 6950 Ringkøbing
Beskrivelse
Torsdag den 10. december kl. 19.00 i Ringkøbing Kirke er der julekoncert med vokalensemblet Vokal Vest og Ringkøbing Kirkekor under ledelse af Klaus V. Jensen samt provst Margrethe Koch. Entré ved døren: 60 kr. (går ubeskåret til byens julehjælp). De to kor hver for sig og sammen julemusik fra 1500-tallet og op til i dag. --------------------------------------------- Vokalensemblet Vokal Vest er et velsyngende kammerkor med 13 medlemmer. Koret er grundlagt i 2002 og er i alleårene ledet af organist Klaus V. Jensen. Det synger et alsidigt klassisk repertoire med god publikumsappel. Koret synger hvert år jule-, påske- og sommerkoncert i Ringkøbing Kirke og Kapel. Mange af kormedlemmerne er i deres daglige virke beskæftiget med musik – som organister, kirkesangere, musiklærere ved egnens skoler, musikskoler og gymnasier. Vokal Vest har sunget koncerter rundt omkring i Danmark, i Nordtyskland – og selvfølgelig i Ringkøbing. Koret synger også verdslige koncerter ofte i samarbejde med andre aktører, f.eks. Teatret OM. Ringkøbing Kirkekor synger ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken og kapellet. Koret har 14 medlemmer og består hovedsagelig af gymnasieelever. Hver søndag medvirker omkring halvdelen af koret. Udover at synge for til salmerne synger koret en flerstemmig sats under altergangen. Endvidere medvirker koret sammen med vokalensemblet Vokal Vest ved kirkens årlige julekoncert.