26
Apr

Påskekoncert med Vokal Vest og Aventura

Tidspunkt
kl. 16:30 - 17:30
Adresse
Ringkøbing Kirke, Kirkepladsen 2, 6950 Ringkøbing
Beskrivelse
To mindre kammerkor har ved denne koncert slået sig sammen. Korene får dermed mulighed for at synge korværker, som de hver for sig er for små til. Publikum kan bl.a. høre Brahms' fantastiske korværk Warum ist das Licht gegeben, som af nogle betegnes som Brahms' bedste korværk. Korene vil også fremføre en lille perle Ubi caritas af Durufle. Korene synger endvidere hver for sig kormusik, der knytter sig til påsken.  Entré: 80 kr. (unge under 25 år gratis). Aventura kommer fra København og er et lille kammerkor bestående af 10-15 engagerede og rutinerede sangere. Korets styrke er smidighed og den musikalske intimitet ved at være et lille kor. Dorte Klingenberg Iversen leder koret. Hun har diplomeksamen i kor- og ensembleledelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, uddannet af bl.a. Morten Schuldt-Jensen. Vokal Vest er et velsyngende kammerkor med 13 medlemmer fra Ringkøbing. Koret er grundlagt og ledes af organisten ved Ringkøbing Kirke, Klaus V. Jensen. Det synger et alsidigt klassisk repertoire med god publikumsappel.