04
Jun

Sommerkoncert med kammerkoret Vokal Vest

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:30
Adresse
Ringkøbing Kirke, Kirkepladsen 2, 6950 Ringkøbing
Beskrivelse
i Ringkøbing Kirke. Der er gratis adgang. Ved denne korkoncert kan publikum nyde nogle af Carl Nielsens kendte og smukke sange, som han har beriget os med i Danmark – f.eks. Tit er jeg glad, Den danske sang og Jeg bærer med smil min byrde. Sangene er smukt arrangeret for kor af John Høybye og Bo Holten, som er blandt Danmarks dygtigste korledere. Koncertgængerne får selvfølgelig også mulighed for at synge med på nogle fællessange med melodi af Carl Nielsen. Koret synger endvidere inderlige og livlige svenske kærlighedssange. Vokal Vest er et velsyngende kammerkor med 13 medlemmer. Koret er grundlagt og ledes af organisten ved Ringkøbing Kirke, Klaus V. Jensen. Det synger et alsidigt klassisk repertoire med god publikumsappel. En stor del af korets repertoire er kirkemusik, eftersom korets koncerter oftest er knyttet til egnens kirker – og det fungerer som Ringkøbing Kirkes faste kor til påske og jul. Mange af kormedlemmerne er i deres daglige virke beskæftiget med musik – som organister, kirkesangere, musiklærere ved egnens skoler, musikskoler og gymnasier. Vokal Vest har sunget koncerter rundt omkring i Danmark, i Nordtyskland – og selvfølgelig i Ringkøbing.