23
Maj
Folkeuniversitet ved Cecilie Brask
Tidspunkt
kl. 11:00 - 12:15Sted
LanggaardsalenBeskrivelse
Cecilie Brask, præst i Rendsborg, fortæller om Ansgar og hans bønner og om, hvordan de kan inspirere og bygge bro over århundreder og mellem kulturer og traditioner. I Nordtyskland er der i de fleste byer tradition for at holde Ansgar Vesper om aftenen d. 3. februar, Ansgars dødsdag. Det er en økumenisk gudstjeneste, dvs. at katolske og evangeliske fejrer gudstjeneste sammen. Det gælder også for Rendsborg, hvor Cecilie Brask har været dansk præst siden 2004. Kan en person, der levede for 1200 år siden sige os noget i dag? Det oplever vi, at Ansgar kan på en meget konkret måde, fordi vi i vores årlige Ansgar Vesper tager udgangspunkt i Ansgars bønner, Pigmenta, som han skrev til salmerne fra Det Gamle Testamente siger Cecilie Brask. Hun vil fortælle om Ansgar og hans bønner og om, hvordan de kan inspirere og bygge bro over århundreder og mellem kulturer og traditioner. Lokation: Langgaardssalen Billetter finder du her