21
Maj
Filmaften i Domkirken
Tidspunkt
kl. 22:00 - 23:30Adresse
Ribe Domkirke,
Torvet 19,
6760 Ribe
Beskrivelse
Som en del af Folkemødet slår domkirken dørene op for en spændende film- og musikaften. Domorganist Torben Krebs improviserer på hovedorglet til fremvisning af Carl Th. Dreyers mesterværk, stumfilmen Jeanne dArcs lidelse og død fra 1928. I mangel af lydspor blev datidens stumfilm vist med levende musik. Torben Krebs har specialiseret i at genoplive denne gamle praksis og improviserer orgelmusik til stumfilm, hvorved de gamle film får en fornyet aktualitet. Carl Th. Dreyer skildrer retssagen mod Jeanne d'Arc i 1431, og filmen var ved sin fremkomst banebrydende med sit psykologiske portræt af en religiøs helgeninde. Hun bliver en brik i et storpolitisk spil og ofrer livet for sin tro. Filmen var stilistisk nytænkende med sin brug af skarpe nærbilleder, der sætter fokus på det menneskelige ansigt, hvor de sjælelige dramaer udspiller sig med voldsom intensitet. Som Dreyer sagde: "Alt menneskeligt udtrykkes i ansigtet, idet ansigtet er sjælens spejl". Filmens spilletid er 97 minutter Lokation: Domkirken