23
Maj
Mobilt guldsmedeværksted fra Amsterdam
Tidspunkt
kl. 11:00 - 17:00Sted
KannikegårdenBeskrivelse
Workshop med kunstnerduoen Makers Move. Med afsæt i arkæologiske fund fra Ansgars tid udforsker workshoppen, hvordan amuletter, smykker og dåbsmærker fungerede som mere end pynt som genstande med kraft, funktion og symbolsk betydning. Gennem samtale, refleksion og kunsthåndværk inviteres deltagerne til at genopdage, hvordan genstande kan bære mening, tilhørsforhold og værdi i både fortid og nutid. Kunstnerduoen Makers Move arbejder med forbindelsen mellem håndværk, bærer og objekt en relation, som på Ansgars tid havde en tydelig praktisk, symbolsk og metafysisk betydning. Amuletter og smykker var ikke blot handelsvarer, men genstande med kraft og funktion. Et dåbsmærke var eksempelvis ikke kun et smykke, men en virkende størrelse i sig selv. I dag har vi i høj grad afmystificeret det fysiske. Derfor kan det være meningsfuldt at genopdage, hvordan genstande kan bære mening, tilhørsforhold og værdi. I denne workshop levendegøres arkæologiske objekter fra Ansgars tid gennem samtaler, refleksion og kunsthåndværk. Sammen med besøgende undersøger vi et nutidigt behov for at bære en amulet og formidler historie gennem det at skabe med hænderne, hvor betydning opstår i udvekslingen mellem mennesker og tager form i materialet. Lokation: Haven bag Kannikegaarden