23
Maj

Da vikingerne byggede Ansgars kirke

Tidspunkt
kl. 09:00 - 21:30
Adresse
Ribe Domkirke, Torvet 19, 6760 Ribe
Beskrivelse
- et moderne Bayeuxtapet om Ansgars mission blandt hedenske vikinger. Udstilling af RAMS (Folkekirkens Skoletjeneste, Ribe Stift) Da vikingerne byggede Ansgars kirke - et moderne Bayeuxtapet om Ansgars mission blandt hedenske vikinger. I anledning af jubilæet har RAMS, Folkekirkens Skoletjeneste i Ribe Stift, udarbejdet undervisningsmaterialet Da vikingerne byggede Ansgars kirke til alle stiftets skoler. Omdrejningspunktet er en tegneserie om Ansgars mange år blandt vikingerne og hans kamp for kristendommens indførelse blandt Ribes hedninge. Under Folkemødet i Ribe udstiller RAMS Ansgar-tapetet, en 21 meter lang særudgave af tegneserien, i domkirkens nordlige sideskib til glæde for både børn og voksne. I bunden af tegneserien, uddybes fortællingen med arkæologiske og teologiske forklaringer af henholdsvis arkæolog Morten Søvsø og sognepræst Torben Bramming. Det har under udarbejdelse af tegneserien været vigtigt for arbejdsgruppen at prioritere historisk korrekthed samt at forholde sig så loyalt som muligt over for tilgængelige kilder og den seneste forskning. Heldigvis tillader tegneseriemediet en vis grad af kunstnerisk frihed og dette er lejlighedsvist blevet udnyttet i betragteligt omfang.  God læselyst! Lokation: Domkirken