23
Maj
Den amerikanske feberdrøm, der brast og Danmarks tilbagevenden til Europa (?)
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:15Sted
Ribe KatedralskoleBeskrivelse
Moderator: Nynne Bjerre Christensen. Første del. Hvad stiller man op, hvis vennerne svigter? Og verden ikke længere spiller efter de regler og værdier, man ikke alene anså for universelle, men også følte sig kaldet til at forsvare og udbrede til resten af verden? Hvad stiller man op, når man en dag vågner op fra det, der viste sig kun at være en forførende drøm, og ser sig sejlet bagud såvel militært som teknologisk og økonomisk? Er det europæiske politiske system med sit respektfulde konsensus-krav dysfunktionelt i en virkelighed, hvor autokrater (rovdyrene, med et malende udtryk af Giuliano da Empoli ) bestemmer på den globale scene, ligeglade med journalisternes faktatjek? Og kunstig intelligens truer med at skrive mennesket ud af historien, sammen med værdien af historie overhovedet? Har Europa mistet sin handlekraft til systemerne (David Runciman) og det, onde tunger kalder den dybe stat? Og gjort det ude af stand til at håndtere udfordringerne en virkelighed, der som aldrig før kalder på handlekraft. Samtale med universitetslektor Niels Bjerre-Poulsen, fhv. brigadegeneral, nu centerdirektør (SDU) Ole Kværnø og Ole Ryborg. Anden del. 1200-års jubilæet begyndte med Ansgar og den karolingiske renæssance historien om det Europa, der fra midten af det tyvende århundrede gled i baggrunden kulturelt, sprogligt og filosofisk til fordel for en amerikansk eller vestlig kulturel dominans. Har det Europa, der i dag er blevet vækket af den amerikanske drøm endnu en renæssance i sig? Kan det overleve ikke bare materielt, men også genopfinde sig selv åndeligt og kulturelt i en besindelse på og værdsættelse af egen historie? Samtale med germanisten, professor, dr.phil. Christian Benne og? Moderator: Nynne Bjerre Christensen. Lokation: Ribe Katedralskole, Rundgangen Billetter finder du her