21
Maj
Den vesteuropæiske civilisations fødsel - og død?
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:15Sted
Ribe KatedralskoleBeskrivelse
Med Nynne Bjerre Christensen og Kristian Leth Den vesteuropæiske civilisations fødsel - og død? Første del. Samtale med professor Jørgen Møller og museumsinspektør Jeanette Varberg om brydningen mellem et nyt ekspanderende, latinsk Vesteuropa og vikingernes verden. Og om, hvad det var, der afgjorde udfaldet til latinernes fordel. Og hvad der ikke desto mindre nu i årtier har gjort vikingerne så meget mere fascinerende end Ansgar? Anden del. Blikket rettes mod det aktuelle sammenbrud i den europæiske selvforståelse, bevidnet ved bogtitler som Efter Europa[1] af den bulgarske politolog Ivan Krastev. Er læren heraf, at enhver epoke og ethvert imperium bærer kimen til sig egen undergang i sig? Eller kan der udpeges særlige træk ved den vesteuropæiske civilisation og tankegang, der kan forklare den aktuelle krise. Men måske også vise vej ind i fremtiden? Samtale med professor Jørgen Møller og pens. brigadegeneral Ole Kværnø. Sidstnævnte har kritiseret det vestlige militære engagement i Irak og Afghanistan, herunder tendensen i den vestlige verden til altid at vide bedre. Hvorfor har vores fremfærd ude i verden som et sekulært missionsprojekt i så høj grad været styret af blind tillid til den universelle gyldighed af (en så abstrakt størrelse som) de vestlige værdier. Burde en besindelse på vores egen Europahistorie og alt det blod, der er er udgydt i sandhedernes navn, havde gjort os klogere og frem for alt mere ydmyge? Moderatorer: Nynne Bjerre Christensen og Kristian Leth Lokation: Ribe Katedralskole, Rundgangen Billetter finder du her