12
Nov

Kulturdag med Joachim Offenberg: "Din Ubegribelige Have - spyt, kyskhed og plastikposer"

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Adresse
Ravnsbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J
Beskrivelse
I din have findes der myg der danser til de dør. Bier der laver plastikposer deres børn bor i. Og skøjteløbere der surfer på bølger de har spyttet sig til. Sommerfuglene sætter kyskhedsbælter på hinanden. Og så er der dyret, der bliver født som voksen efter først at have parret sig med sine søskende i kroppen på deres mor. Dyrene er ikke bare fascinerende. De hjælper mennesker. Fx hvepse, der viser hjerneforskere, hvordan man reparerer en hjerne, eller spyfluer, som afslører en morder. Hør om de små dyrs ubegribelige liv. Se hvordan de ser ud. Og se din have med nye øjne. Din have bliver aldrig den samme igen! Ved denne sæsons sidste Kulturdag vil vi også julehygge lidt og ønske hinanden en god adventstid. Der er ingen tilmelding til Kulturdagsforedragene, men kaffe, brød og kage koster 25 kr.