01
Okt

Kulturdag med Thomas Birthin Schmidt: "Når klimaet ændrer historien"

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Adresse
Ravnsbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J
Beskrivelse
"Vi er vant til at tænke historie som noget, mennesker skaber – krige, konger, revolutioner og opfindelser. Men bag alle disse begivenheder ligger en skjult medspiller: Naturen. Klimaet har altid været en del af historien – som forudsætning, som udfordring og nogle gange som direkte årsag til forandring." I dette foredrag tager globalhistoriker og Ph.d.-studerende i klimahistorie, Thomas Birthin Schmidt, os med på en rejse gennem 10.000 års klimahistorie, hvor vi ser, hvordan perioder med varme, kulde, tørke og oversvømmelser har formet menneskers liv og samfund. Hvordan den stabile varme efter istiden muliggjorde landbruget og civilisationernes fødsel. Hvordan tørke og klimaforandringer bidrog til bronzealderens sammenbrud, hvor næsten alle stormagter i Middelhavet kollapsede og forsvandt på én gang. Hvordan Den Lille Istids kulde og fejlslagne høster skabte sult, pest, revolutioner og oprør – men også innovation og tilpasning i lande som Nederlandene. Der er ingen tilmelding til Kulturdagsforedragene, men kaffe, brød og kage koster 25 kr.