16
Apr
Udflugt med Kulturdagene
Tidspunkt
kl. 09:00 - 17:15Adresse
Ravnsbjergkirken,
Grøfthøjparken 1,
8260 Viby J
Beskrivelse
I år går turen til Gammel Estrup, hvor vi afslutter foredragsrækken, ved blandt andet at beskæftige os med tro og tanker gennem herregårdens historie fra 1500-tallet til 1920'erne. Vi får en introduktion til herregårdens historie, og bagefter er der spisning på Den Gamle Stald, der ligger på museumsområdet. Menuen bliver en overraskelse. Efterfølgende er det tid til at gå rundt på museet på egen hånd og lade indtrykkene synke ind. På museet kan man dykke ned i forskellige udstillinger om livet på herregården både for adel og tjenestefolk. Desuden er der et landbrugsmuseum og en stor historisk have, man kan gå på opdagelse i. Traditionelt plejer vi at se en kirke, men denne gang skal vi se det lille kapel, der er på herregården. Der vil være en egenbetaling på 300 kr., og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Der er tilmeldingsfrist onsdag d. 1. april til kirketjenerne på tlf.: 61 16 18 07 eller mail: kontakt@ravnsbjergkirken.dk. Vi ser meget gerne, at betaling sker i forbindelse med tilmelding. Vel mødt til en herlig Kulturdagsudflugt! Tidsplan for årets Kulturdagsudflugt: Kl. 10.00: Afgang fra Ravnsbjergkirken Kl. 11.00: Ankomst på Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum Kl. 11.15-12.15: Foredrag i Riddersalen Kl. 12.30-13.45: Spisning i stalden Kl. 13.45-14.45: Museum på egen hånd Kl. 14.45: Afgang til Auning Kro Kl. 15.00: Kaffe og kage på Auning Kro Kl. 16.00: Afgang fra Auning Kro Kl. 17.00: Ankomst til Ravnsbjergkirken