23
Okt

Kulturdag med Thomas Lindbock: "Fortællinger fra skyggen på en solskins ø"

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Adresse
Ravnsbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J
Beskrivelse
Ravnsbjergkirkens diakonimedarbejder, Thomas Lindbock, vil i dette foredrag fortælle om livet som missionær blandt udsatte flygtninge og migranter på Cypern. De fleste danskere kender nok bedst Cypern som en ferieø, hvor solen altid skinner. Særligt hovedstaden Nicosia rummer dog også en skyggeside, hvor livet som migrant er både hårdt og udfordrende. I fem år forsøgte Thomas at bringe håb, trøst og glæde til de mest udsatte i Nicosias fattige kvarterer. Hurtigt stod det dog klart, at især de udsatte børn havde mere at give tilbage – til stor glæde og inspiration for Thomas. Det og meget mere vil han fortælle om i dette tankevækkende foredrag.