25
Sep
Kulturdag med Ruth Brik Christensen: "Kaffe og Kage mellem Krudt og Kugler"
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Adresse
Ravnsbjergkirken,
Grøfthøjparken 1,
8260 Viby J
Beskrivelse
I dette foredrag deler Ruth Brik Christensen sine oplevelser med og blandt udsendte danske soldater. Som leder af KFUM’s Soldaterhjem i krigszoner har Ruth ikke blot bagt brød, kager og brygget kaffe, men hun har også været en støttende skulder og har givet glimt af Kristendommens trøst og budskab om kærlighed. Foredraget giver indblik i Ruths tid som leder på soldaterhjemmet i Irak, to forskellige steder i Afghanistan og i Libanon. I Afghanistan stod hun bl.a. i spidsen for at åbne et nyt soldaterhjem, hvor hun ikke havde andet end et telt til at begynde med, men blev en succes blandt både danske og udenlandske soldater. Ruth Brik Christensen er en anerkendt foredragsholder med omfattende erfaring som soldaterhjemsleder, eller kuf-mor, som soldaterne sagde, i krigszoner i Irak, Afghanistan og Libanon. Hendes foredrag er underholdende, inspirerende, og engagerede, og de giver et unikt indblik i livet som en forstående og lyttende “mor” for udsendte danske soldater. I sine foredrag deler Ruth Brik Christensen sine oplevelser med soldaterne og fortæller om krigens virkelighed set fra et soldaterhjem. Uanset dit kendskab til militæret og forsvaret, kan Ruth Brik Christensen tage dig med på en rejse gennem soldaternes verden. Oplev hendes muntre foredrag, der sætter fokus på kærlighed, trøst og de virkelige oplevelser fra frontlinjen.