30
Sep

Kirkekløverforedrag i Ravnsbjergkirken med forfatter Eva Tind

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Ravnsbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J
Beskrivelse
”MIN KIM” – Kirkekløver-foredrag med forfatter Eva Tind Tirsdag d. 30. september kl. 19.00 i Ravnsbjergkirken  Forfatteren Eva Tind, der er adopteret til Danmark fra Sydkorea, da hun var 15 måneder gammel, undersøger i sine skønlitterære og anmelderroste værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse. Eva Tinds roman ”MIN KIM” fra 2024, som Kirkekløver-foredraget vil dreje sig om, undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Der bliver denne aften tale om et stærkt foredrag om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.     Fotograf: Natascha Rydvald. Billetter kan købes til 120 kr. i døren på dagen, hvis der er flere billetter tilbage. Derudover kan de købes på www. billetto.dk., hvor der vil være et mindre gebyr. ”Kirkekløver – sammen på tværs” er et samarbejde imellem de fire folkekirker i Viby. Foredraget med Eva Tind er en del af en foredragsrække på fire med hovedtemaet "Livtag", hvor vi i fællesskab tager fat på nogle af de svære ting, som livet kan byde på.