04
Dec

Babysalmesang

Tidspunkt
kl. 10:30 - 11:30
Adresse
Ravnsbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J
Beskrivelse
En sanselig hyggestund med dit barn. Ravnsbjergkirken tilbyder babysalmesang til de mindste og deres forældre. Næste hold begynder onsdag d. 7. februar. Tilmelding bliver tilgængelig her på siden d. 1.1.2024. Babysalmesang foregår onsdag formiddage kl. 10.30-11.30. Spørgsmål kan rettes til kirke- og kulturmedarbejder Johanna, som også leder holdene på jnr@km.dk // 24 21 33 28. I mors eller fars trygge favn nyder børnene vores flotte kirkerum til lyden af de voksnes sang og musik. Forløbet vil være det samme hver gang - Ca. 30 minutter med salmesang, ord og sanselighed for store og små, og derefter drikker vi kaffe/the sammen. Vi laver tegn og bevægelser eller bruger forskellige rekvisitter mens vi synger salmer, fx "I Østen stiger solen op", "Lysets engel" eller "Du, som har tændt millioner af stjerner" og så skal vi rundt i kirkerummet, danse, tænde lys, blæse sæbebobler, massere og kigge på stjerner. Det er erfaringen hidtil, at børnene elsker det! Det rolige tempo, gentagelserne, nærværet og stemningen. Det er også en mulighed for, at forælder og barn bliver fortrolige med kirkerummet og finder rum for store tanker og følelser, som er helt naturlige under barsel. Børnenes alder skal være ca. 2 - 6 måneder ved start. - Du kender dit barn bedst og ved hvornår det er et godt tidspunkt for jer. Holdet lukkes ved 10 tilmeldte, så det ikke bliver for overvældende. Forældre og spædbørn fra sognet har første prioritet, men andre er velkomne. Det kræver ingen forudsætninger, og det er gratis at deltage. Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn.