09
Sep

Tanker på himmelflugt

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Adresse
Nørup Kirke, De Lichtenbergs Vej 32, Nørup, 7182 Bredsten
Beskrivelse
Tanker på Himmelflugt: Når livet gør ondt Ingen af os kommer gennem livet uden at opleve smerte. Der er stor forskel på, hvor meget smerte, vi kommer til at møde, og det varierer også fra menneske til menneske, hvordan vi opfatter eller fortolker smerten. Oplever vi den f.eks. som modbydelig og ganske urimelig, eller kommer vi den ligefrem i møde og hilser den velkommen i vores liv. Ole Kobbelgaard er tidligere højskoleforstander, journalist og musiker. I dag er han valgmenighedspræst i Sdr. Nærå på Fyn. Hans tema om smerte lægger op til endnu en spændende snak hen over bordene - ja, måske endda debat, når vi igen inviterer til "Tanker på Himmelflugt".Alle har jo oplevet fysisk smerte, men hvad med den følelsesmæssige smerte? Den, som selv det mest fintfølende hospitalsapparatur ikke kan registrere, og hvor vi alene må tage den lidendes ord for smertens karakter og omfang for gode varer? Denne aften vil vi se lidt nærmere på smertens (kultur)historie og dens mange ansigter i en moderne kultur på evig jagt efter at nedbryde de sidste forhindringer, der kan gøre en ende på ikke blot livskvaliteten, men livet selv. Ole Kobbelgaard sætter et stort spørgsmålstegn ved det, han kalder en lykkefikseret udødelighedskultur, der ser det som et væsentligt trumfkort at kunne beherske og kontrollere smerten, så den ikke længere kommer bag på os og vores hjerne. Alle er velkomne! Kom og lyt, eller vær med i snakken. Vi serverer lidt at spise, noget at drikke og en kop kaffe.  Onsdag d. 9. September kl. 19.00 i Nørup Konfirmandstue