22
Okt

Koncert med Anastasiia Khyskovska og Liam Kongsbak Larsen

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund
Beskrivelse
Duo Kraynebo forener fløjte og bandura i et musikalsk møde, der udforsker, hvordan Finland og Ukraine— formet af folklore, tab og modstandskraft — har kæmpet for at bevare deres sprog og identitet. Fra gamle vuggeviser til moderne værker danner слово (“ordet”) og kielitaistelu (“sprogkampen”) programmets røde tråd og viser, hvordan musikken bærer et folks stemme, når ordene trues. Om Duo Kraynebo I 2022 begyndte den ukrainske bandurist Anastasiia Kyshkovska og den dansk-amerikanske fløjtenist Liam Larsen at spille sammen. Resultatet blev Duo Kraynebo – et unikt ensemble, der udforsker temaer som kulturel erindring og empati gennem musik. Deres repertoire spænder fra det ældste til det nyeste, og deres koncerter i Danmark, Ukraine og Letland har budt på alt fra traditionel folkemusik til uropførelser af nye værker af anerkendte komponister. Duo Kraynebo tager publikum med på en rejse gennem et bredt spektrum af menneskelige erfaringer via nøje kuraterede koncertprogrammer. Anastasiia, som har været flygtning i Danmark siden Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022, har for nylig afsluttet sine studier ved det Ukrainske Nationale Musikkonservatorium i Kyiv og er i dag i gang med en ny uddannelse som kirkemusiker ved Syddansk Musikkonservatorium. Hun arbejder i dag som organist i Grundtvigskirken i Esbjerg. Liam har studeret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og ved Fryderyk Chopin Universitetet for Musik i Warszawa. Udover Duo Kraynebo spiller Liam i den Kyiv-baserede contemporary music gruppe Ensemble24, som for nylig er blevet nomineret til prisen som Ukraines bedste orkester. Han har også optrådt med en række af danske orkestre og ensembler, herunder Copenhagen Phil, Esbjerg Ensemble og Sønderjyllands Symfoniorkester, og har uropført værker af en række komponister.