27
Aug

Sommerkoncert Øster Hornum

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Øster Hornum Kirke, Til Kirken 10, Øster Hornum, 9530 Støvring
Beskrivelse
Bach til Rock Med Jochen Brusch, violin  -  Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel   Duoen Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen har siden 1989 spillet et utal af koncerter i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og USA. Programsammensætningen har ofte været eksperimenterende, og da de to musikere altid haft en forkærlighed for de store gamle rocknavne, så har Sven-Ingvart Mikkelsen arrangeret en række af de kendte gamle rocknumre for violin og orgel.  Den symfoniske rockmusik fra 60-erne og 70-erne er i vid udstrækning inspireret af den gamle barokmusik, og i særdeleshed musikken af Johann Sebastian Bach.  Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen har derfor valgt at sætte de to stilarter op imod hinanden i programmet ”Bach til Rock”. Her vil man kunne høre originalmusik af Johann Sebastian Bach sat sammen med rock-musik, som i visse tilfælde er direkte afledt af Bachs musik, eller i andre tilfælde blot tematisk og stemningsmæssigt inspireret af gamle Bach.  J.S. Bach bliver i denne koncert kombineret med musik af Procol Harum, Led Zeppelin, The Doors, Jethro Tull og Pink Floyd. Der er fri entré. Koncerten er en del af koncertrækken sommerkoncerter i Rebild provsti.