30
Jan
"Hvor er mormor nu?" - en børnegudstjeneste om sorg og savn
Tidspunkt
kl. 16:30Adresse
Øster Hornum Kirke,
Til Kirken 10,
Øster Hornum,
9530 Støvring
Beskrivelse
Vi inviterer for første gang til en børnegudstjeneste, hvor vi tør tale om døden og de følelser og spørgsmål, der følger med, når vi mister dem, vi elsker. Børnekoret synger for os, minikonfirmanderne har lavet tegninger af hvordan de tror himlen ser ud og Kathrine Kofod og Pia Øland samler det hele til en enkel og nærværende gudstjeneste i børnehøjde. Undervejs vil der også være mulighed for at tænde lys for én man har mistet eller tænker på. Efter gudstjenesten spiser vi aftensmad sammen i sognehuset. Alle er hjertelig velkomne. Det koster 40 kr. for voksne for spisning, gratis for børn. Tilmelding på mail til: katko@km.dk eller via tilmeldingsformular.