23
Sep

"Jeg kommer snart hjem" - foredrag ved Ole Sohn

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Præst
Lise Flindt Damsgaard
Adresse
Ørslev Kirke, Ørslev Kirkevej 4, Ørslev, 4230 Skælskør
Beskrivelse
En dansk bondefamilie emigrerer i 1910 til Sibirien for at etablere en forretning i tilknytning til et danskejet slagteri i Kurgan i Zarens Rusland. Efter en lovende start rammes forretningen af konkurs og familien rejser dybt forarmet hjem igen. Dog må de efterlade deres 15-årige søn, Poul, på et russisk gods som tjenestedreng, da der ikke er råd til togbilletten. De hjermvendte forældre mister hurtigt kontakten til sønnen. Da 1. verdenskrig bryder ud, tror familien, at sønnen er død. Men han overlever både verdenskrigen, revolutionen og borgerkrigen. I de skæbnesvangre år arbejder Poul bl.a. sammen med Nikita Khrusjtjov i Donbass-området. Her møder han også de nye sovjetledere Lenin og Trotskij. I Danmark går der ikke en dag uden, at moderen med megen selvbebrejdelse tænker på den efterladte søn. Udfordringer, kærlighed, længsel og tragedie sætter på uventet vis sine spor i denne dokumentarberetning. Begivenhederne, der skildres, er indtruffet, og personerne og deres navne er autentiske.