31
Mar

Gudstjeneste Påskedag

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Marianne Telling
Adresse
Holte Kirke, Solbakken 56, 2840 Holte
Beskrivelse
Påskedag er den vigtigste højtid i den kristne kirke. Det er nemlig dagen, hvor Jesus genopstod efter korsfæstelsen langfredag. At Jesus opstod fra sin grav er beviset på, at han faktisk er Guds søn og ikke blot en indbildsk mand, som nogle mente. At genopstå fra de døde er et mirakel, som kun kan være gjort af Gud. Døden og genopstandelsen udgør desuden grundstenen i kristendommen, netop at Jesus døde på korset som et offer for menneskets synder. Ifølge Det Gamle Testamente fortalte Gud Adam og Eva, at de ville dø, hvis de spiste af kundskabens træ. Adam og Eva spiste som bekendt af træet, og siden da levede mennesker ikke længere evigt, men et liv i synd, og bøden for det syndfulde liv var døden. Jesus´ død på korset var et offer for menneskets synder, så vi kunne få frelse og leve et evigt liv i himlen. Med genopstandelsen accepterer Gud offeret, og Jesus overvinder den død, der hidtil havde været pålagt menneskeheden. Gennem troen på dette mener mange kristne, at også de kan overvinde døden og leve evigt i himlen.