06
Okt
Tapas & Tekster
Tidspunkt
kl. 19:00Sted
KorsbrødregårdenBeskrivelse
I efteråret starter Nyborg Kirke og Nyborg Bibliotek en ny omgang Tapas og Tekster. Vi mødes fire aftener hen over efteråret og vinteren og taler sammen over et tema, fx barndom, håb, kærlighed eller tilgivelse. Vi begynder med et stykke fra Bibelen, der slår tonen an. Herefter er der såkaldt guidet fælleslæsning, hvor en af aftenens værter læser et stykke op fra en roman, et digt eller novelle, der udfolder temaet og lægger op til en samtale, hvor alle overvejelser er velkomne. Måske får vi også lyst til at inddrage andre bøger eller oplevelser fra det levede liv. Tapas & Tekster kræver ingen forberedelse eller forkundskaber. Der serveres lidt tapas og et glas vin/øl/vand. Der er deltagerbegrænsning, og hver aften koster kr. 50, der dækker mad og drikke. Tilmelding skal ske på kirkens hjemmeside nyborgkirke.dk, hvor man enten kan melde sig til den første aften eller de to første aftener. I det nye år, kan man tilmelde sig de sidste to gange. Der betales ved tilmelding. Sidste frist er en uge før hvert arrangement.