20
Maj

2. pinsedag

Tidspunkt
kl. 10:00
Præst
Christian von Tangen Sivertsen
Adresse
Vor Frue Kirke, Gl Torv 1, 5800 Nyborg
Beskrivelse
Pinse er kirkens tredje store højtid efter jul og påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske. Første pinsedag falder altid på en søndag. Derefter kommer 2. pinsedag, som er mandagen lige efter. Kirkens fødselsdag Pinsen er helt centralt for den kristne kirkes begyndelse. Her fejrer vi, at Guds ånd, Helligånden, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker på jorden. Da Helligånden kom til disciplene, præcis 50 dage efter Jesus' opstandelse, blev de sendt ud i verden for at dele deres tro med alle. Som tegn på, at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det blev begyndelsen på de første kristne fællesskaber, menigheder. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud - som Faderen og Sønnen - det nu gennem ånden. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.