1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

18
Nov
Nybøl Kirke, Koncert med Vokalbanden
Tidspunkt: kl. 19:00 - 20:00
Adresse:
Nybøl Kirke
Sottrupvej 1
Nybøl
6400 Sønderborg
Beskrivelse:
Torsdag d. 18. november kl. 19.00  får vi besøg af Vokalbanden, som vil lave en koncert i Nybøl Kirke. Vokalbanden er et lille kor, som brænder for den rytmiske musik. I deres repertoire finder du musik af, Stevie Wonder, Simply Red, Bob Dylan, Sorten Muld, Van Morrison, Burt Bacherach  m. m.fl. Vokalbanden synger op til 6-stemmigt a cappella eller akkompagneret af klaver. Koret startede i sin nuværende form i efteråret 2009. Koret består af 18 sangere , 12 kvinder og 6 mænd, som hver torsdag øver i Nybøl Børneunivers' musiklokale, hvor de bliver ledet af deres dygtige og dedikerede dirigent Vibe Damgaard. Korsangerne bor i området omkring Sønderborg, Broager, Gråsten, Nybøl og Åbenrå, så måske er der nogle kendte ansigter. Vokalbanden har bl.a. sunget på Alsion, på bibliotekerne i Sønderborg og Aabenraa, desuden synger de ved bryllupper, fødselsdage, julemiddage eller andre festlige sammenkomster. For de, der selv kan lide at synge, lægges der  op til lidt fællessang, idet Vokalbanden vil præsentere nogle af de sange , som Katrine Muff Enevoldsen ( Hende fra morgensang på TV) har fået med i den nye højskolesangbog. Glæd dig til en dejlig aften  i selskab med Vokalbanden, som bringer mange smil frem på læben. Du vil høre genkendelige sange i interessante udførelser, såvel som overraskende anderledes  satser,  som giver  en flot musikalsk oplevelse. Det er gratis at deltage i arrangementet. Dørene til kirken åbnes kl. 18:30
TILBAGE