Orienteringsmøde

kl. 19:00

Nustrup forsamlingsgård

Med foredrag ved Sanne Brodersen Menighedsrådets vil fortælle om årets løb, hvad der rør sig og drøfte budgettet 2026 (vi står åben for nye idéer/tiltag). Efter menighedsrådets orientering kommer Sanne Brodersen med foredraget: Livets storhed findes i hverdagens små mirakler Med udgangspunkt sin seneste bog Eftertanker og hverdagens små  hændelser, stiller Sanne Brodersen, der bor på Gram Slot med sin familie,  skarpt på de store ting i livet. Med fødderne solidt plantet i jorden giver Sanne Brodersen et varmt og ærligt  indblik i sin måde at se og forstå verden ofte med den skæve vinkel, sin tro  og humoren som vejviser.   Foredraget er samtidig en opfordring til at tro på, at det aldrig er for sent at  glædes over livets storhed i det små. Og at finde meningen med livet i  hverdagens små mirakler. Uddrag fra Eftertanker. Getsemane have  Jeg var sådan set kommet godt gennem opsætningen af kunstudstillingen om  påsken, uden at blive alt for påvirket.  Indtil jeg fik øje på maleriet af Getsemane have.  Haven, hvor en mand, der turde være i livet, måtte se den sorteste ensomhed  og håbløshed i øjnene. Netop da tog påsken mig ved kravetøjet og ruskede mig. Mindede mig om  hvem, jeg er.  Et menneske af kød og blod. Og sjæl. Ikke blot en krop, som satte en kunstudstilling op.  Maleriet med Getsemane have råbte mig op i al sin stilhed. Bød mig mærke livet i sin mangfoldighed. Fra den dybeste fortvivlelse og fornedrelse til håbet og glæden.  Det er det påsken kan.  Den trækker mig ud af hverdagen.  Fylder mere på livet end blot påskefrokostens overdådighed. Påsken kalder mig til ansvar. Som menneske. Med en sjæl. Hvad er jeg villig til at investere i livet?  Tør jeg opholde mig i livets Getsemane i tillid til, at der er en mening med det?  I tillid til at jeg kommer igennem mørket? At lyset er der.  Det kan synes lettere, blot at arbejde videre uden at forholde sig til malerierne,   jeg hænger op. Skøjte hen over livet uden at dykke helt ned i det.  Men jeg er taknemmelig for påsken trods al dens gru.  Jeg tager den med ind i livet, så godt jeg kan. Den står der i kulissen i løbet af året, men træder frem i al sin vælde ved  forårstid. Når jeg tænker, at lyset er tilbage og at jeg bare kan svæve afsted på   livets overflade.  Men påsken holder mig fast i, at jo mere jeg tør dykke ned i livet, des rigere  udfolder det sig.  Jo mere vi tør livet desto større bliver det. Menighedsrådet er vært med kaffe og kage. Alle er velkommen.