10
Dec
Sogneeftermiddag i Skibbild forsamlingshus
Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:00Sted
Skibbild forsamlingshusBeskrivelse
Én torsdag eftermiddag om måneden mødes vi i Skibbild forsamlingshus kl. 14.30 til kaffe, hygge og foredrag med en særlig gæst, der har noget på hjerte. Caféen lukker kl. 16.00. Herunder ses programmet for 26/27 22.10.26: Sognepræst i Sunds siden 1. januar 2024, Torill Kristensen, indleder Nøvling Menigheds første foredrag i denne sæson med sit foredrag: Fra Tromøy til Sunds. Hun er født og opvokset på Tromøy, der ligger ud for Arendal i det sydøstlige Norge. I sit arbejdsliv har hun haft flere præsteembeder og fungeret som ”medforstander” på Møltrup Optagelseshjem. 19.11.26: Publikum kan denne eftermiddag se frem til et meget spændende foredrag. Vi får besøg af eventyreren og guiden, Kim Bo Larsen, som har viet sit liv til at udforske nogle af verdens mest udfordrende egne. Vi kan glæde os til at høre om hans tur i kajak på 2600 km ned ad Yukon-floden tværs af Alaska. 10.12.26: Julehygge i forsamlingshuset. Indlæg ved bl.a. sognepræst Christoffer Olesen. I eftermiddagens løb synges vores kendte julesange/salmer, kaffe+småkager, juleslik og afsluttende med smørrebrød og øl/sodavand. 21.01.27: ”Hjertet brænder for Ukraine” er overskriften for denne eftermiddags foredrag. Tidligere butiksleder for Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Lind, Hanne Christensen, fortæller om, hvordan hun i 25 år har samlet tøj ind til Ukraine. I foråret 2022 fik hun i en fart samlet 80 kasser sammen og sendt af sted til det nu besatte land efter russernes invasion. 18.02.27: Besøg af 2 volontører. De to unge volontører er udsendt af ”Kirke til kirke projektet”, som er et samarbejde mellem menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Volontørerne fortæller/viser billeder fra de 3 – 4 måneder, de har været udsendt. 18.03.27: ”Dømt – forældre til en indsat”. Dette er titlen på denne eftermiddags foredrag – et ærligt og tankevækkende foredrag om livet som forældre til en indsat – om skyld, skam, styrke og håb. Michael S. Petersen, Aulum, fortæller følgende: Foredraget tager udgangspunkt i min families personlige rejse fra chok og fortvivlelse til håb og styrke.