25
Feb

HVIS DISSE STEN (OG BETONEN) KUNNE RÅBE!

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Menighedshuset v. Nr. Bjert Kirke, Sletteskovvej 2, 6000 Kolding
Beskrivelse
Hvordan sladrer arkitektur og indretning om kirken og tiden? Vi får besøg af Benny Grey Schuster, tidl. Lektor ved Folkekirkens Uddannelses og -Videncenter. Ved mødet med vore nye kirker vil mange tænke, at de slet ikke ligner en kirke. Ofte er grunden, at vi har en tendens til at opfatte den middelalderlige kirke som den ”rigtige” form på en kirkebygning, men sådan har næsten ingen af de små 200 kirker bygget i Danmark siden 2. Verdenskrig set ud. Hvorfor ser nye kirker i dag anderledes ud, og hvad sker der, når vi moderniserer gamle kirker? Hvad er det, kirkernes rum og inventarets placering gør ved os? Kan rum og materialer ikke bare vække følelser i os, men også ligefrem skabe holdninger og meninger? Foredraget vil især gerne rejse spørgsmålet, hvorvidt der gives en særlig luthersk måde at bygge og indrette kirker på. I foråret 2012 lancerede Schuster en hjemmeside om moderne dansk kirkearkitektur efter 1960: www.kirkearkitektur.dk. Denne hjemmeside har i 2017 fået følgeskab af en søgbar database om kunst og kunsthåndværk i folkekirken siden 1945: www.modernekirkekunst.dk Deltagelse: Kr. 25,-. Betaling sker på dagen. Sted: Menighedshuset v. Nr. Bjert Kirke.