06
Apr
Kunstudstilling
Tidspunkt
kl. 08:00 - 20:00Adresse
Nødager Kirke,
Sognevejen 10C,
8560 Kolind
Beskrivelse
Nødager Kirke Kunstudstilling: Fællesskab – ensomhed – håb Kirkerne i Midtdjurs har inviteret lokale kunstnere til en stor fællesudstilling i påsken 2026 under overskriften ”Påske - fællesskab, ensomhed, håb”. Udstillingen finder sted i Nødager Kirke. Baggrund for udstillingen I påsken 2023 havde vi en utrolig flot udstilling i Nimtofte Kirke, hvor vi fik kunstnere og kunsthåndværkeres unikke bud på påskens temaer skildret i maleri, træ, keramik, tekstil og meget andet. Som vi havde håbet, gav de udstillede værker et nyt perspektiv på, hvordan påskens temaer berører mennesker i dag. Værkerne i forskellige materialer åbnede for samtale og refleksioner til både faste og nye kirkegængere. Derfor gentager vi succesen og har inviteret kunstnere og kunsthåndværkere til at give deres bud på påskens temaer: Fællesskab, ensomhed, håb. Hvorfor påsken? Påsken er den største kristne højtid og en grundfortælling i den danske kultur. Den handler om livets store spørgsmål og om nære menneskelige erfaringer – håb, forsoning, tilgivelse, fællesskab, tro på livet, men også̊ om svigt, ensomhed, lidelse og død. I påskedagene – den sidste uge af Jesus’ liv – udspiller det store fortættede drama sig; fra fællesskabet om nadveren, sorgen over Jesus' lidelse og død - til glæden over, at han opstår fra de døde. Udstillingen åbnes med fernisering onsdag 25. marts kl. 17.00, og varer til og med 2. påskedag, mandag 6. april, hvor udstillingen rundes af med en fællesgudstjeneste kl. 10.30 for hele Midtdjurs. Udstillingen i kirken vil være åben alle dage kl. 8.00 – 20.00, men kan være lukket for besøgende ved kirkelige handlinger. Udstillingen er i Nødager Kirke fra onsdag 25. marts til og med 6. april (2. påskedag) I udstillingsperioden er der desuden forskellige aktiviteter: Onsdag 25. marts kl. 17.00: Fernisering Torsdag 26. marts kl. 17.00: Gud og Gourmet – familiegudstjeneste Lørdag 28. marts kl. 14.00: Kunst, kaffe og tegning Mandag 30. marts kl. 10.00: Kunst, kaffe og tegning Onsdag 1. april kl. 14.00: Onsdagcafe om Kunst i kirken Torsdag 2. april kl. 10.30: Gudstjeneste Søndag 5. april kl. 12.00 – 17.00: Kirken er lukket grundet handling Mandag 6. april kl. 10.30: Fællesgudstjeneste for hele Midtdjurs Kunst, kaffe og tegning – hvad er det? Til ” Kunst, kaffe og tegning” fortæller kirke- og kulturmedarbejder Helle Børsen om udstillingens tilblivelse og om udvalgte værker. Værkernes sættes ind i påskedagenes sammenhæng og kunstnernes tanker bag værkerne bliver præsenteret. Der er mulighed for en kop kaffe undervejs. For dem, der har lyst, finder vi til sidst blyanter, akvarel, tusch-penne med mere frem, og giver os selv i kast med at fortolke påskens budskaber. Det er gratis at deltage.