17
Apr

Midtdjurs Onsdagscafé

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Nødager Sognehus, Sognevejen 10, 8560 Kolind
Beskrivelse
"Hvordan Stine og Stafen fik brød" ved Anne Kirstine Langkjer Efter 37 år som sognepræst ved Kolind, Ebdrup, Skarresø og Nødager kirker, har Anne Kirstine meget at fortælle. Hun starter sådan: Embede søges med hjertet oppe i halsen. I min tid lokkede menighedsrådene nogle gange med gratis slagterigris til jul. Det gjorde de dog ikke dér i Kolind for 43 år siden, alligevel blev det nærmest kærlighed ved første blik. Jeg vil fortælle om, hvordan det var og hvordan det gik for sig 500 år tidligere, hvor der ofte fulgte en gammel enke med i købet. Dagen starter kl.14.00 i Nødager Sognehus (Sognevejen 10, 8560 Kolind) med en sang fra højskolesangbogen og præsentation af dagens oplæg. Efter ca. 45 min. er der en halv times kaffepause med kaffe, sødt og god tid til snak. Vi slutter eftermiddagen af kl. 16.00. Der er ikke tilmelding, man kommer bare. Kaffe og sødt koster kr. 25,-