03
Sep

Koncert m. Helene Bak Trio

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00
Adresse
Mariehøj Kirke, Vestre Allé 9, 8600 Silkeborg
Beskrivelse
Oplev Helene Bak Trio i Mariehøj Kirke d. 3. September 2026 kl. 19.30  – en nærværende koncert med sange fra det dansksprogede album Mellemtid. Med Mellemtid sætter Helene Bak ord og toner på den tid, vi mangler, og den tid, vi mister – og de små pauser, hvor vi kan nå at mærke os selv. Sangene kredser om voksenlivets spændingsfelt mellem ambitioner, familieliv og ønsket om at være til stede. Om rastløsheden ved altid at ville det hele – og erkendelsen af, at man ikke altid når alt. Musikken bevæger sig mellem det insisterende og det skrøbelige - kontante beats, organiske klange og øjeblikke af næsten vuggevise-agtig ro. Teksterne er ærlige og genkendelige, og live skaber Helene Bak Trio et varmt, vedkommende rum, hvor publikum inviteres helt tæt på. Glæd dig til en aften med stærke melodier, eftertanke og musikalsk nærvær – et tilflugtssted midt i mellemtiden. Foto: Tami Panik Vibberstoft Pinkalski. Fri entré