12
Mar
Koncert med Kira Skov
Tidspunkt
kl. 20:00 - 22:00Adresse
Mariehøj Kirke,
Vestre Allé 9,
8600 Silkeborg
Beskrivelse
Med sin nye tour Spor i sindet inviterer Kira Skov sit publikum helt tæt på. I marts 2026 besøger hun blandt andet Mariehøj Kirke, hvor hun følger sporet tilbage gennem sit eget liv og sin musik. Fra de første sange skrevet som helt ung til de nyeste udgivelser. I selskab med sine mangeårige samarbejdspartnere Silas Tinglef (guitar) og Maria Jagd (violin) vil Kira udfolde sangene i deres mest nøgne form og lade ordene og historierne træde frem i lyset. ”Jeg glæder mig til at folde de nye og gamle sange ud på ny. Klæde dem af og sætte fokus på de nære fortællinger, hvor teksterne får lov at stå i centrum,” fortæller Kira Skov. ”De rum, vi spiller i, er historiefortællere i sig selv. De rummer genklangen af liv, tro og kærlighed – og giver plads til fordybelse og refleksion.” I mere end to årtier har Kira Skov været en af de mest markante stemmer på den danske musikscene. Fra gennembruddet med Kira & The Kindred Spirits til et omfattende solokatalog har hun skabt et værk, der ubesværet bevæger sig mellem det poetiske, det rå og det spirituelle. Hendes stemme rummer både styrke og skrøbelighed og formår at skabe en dyb forbindelse til sit publikum. Med Spor i sindet åbner Kira et nyt kapitel. En musikalsk og menneskelig vandring gennem de aftryk, der former os. Koncerten er arrangeret af MusikRampen, og det er MusikRampen, der står for billetsalget. Det er ikke muligt at komme på venteliste, eller returnere billetter. Det er unummerede pladser. Billetlink: https://www.billetsalg.dk/Event/Kira%20Skov%C2%A0-%C2%A0Spor%20i%20Sindet/9415 Dørene åbner 1 time før.