11
Nov

Formiddagshøjskole

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Sted
Klostersalen
Beskrivelse
'Livet er farligt - man kan dø af det!' Foredrag af Jens Frydendal, tidl. skovfoged og leder af naturskolen i Viborg Kommune. Jens har en aldeles respektløs buket af historier, sange og filosofier over livet og hvad derefter - måske - følger. Det er ikke helt så slemt, som det lyder - hverken livet eller foredraget. Jens har haft et langt liv i naturen først som skovfoged og senere som leder af Naturskolen i Viborg. Som formand for lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening i Viborg har han ofte blandet sig i den politiske debat - altid på naturens side. Men Jens er også pensionist, forfatter, digter og foredragsholder og er kendt som en rigtig god historiefortæller. Vi mødes i Klostersalen i Mariager Kloster. Alle foredragene begynder kl. 10. Man er velkommen til at komme og drikke kaffe allerede fra kl. 9.30. Kl. 11 er der smørrebrød, hvorefter foredragsholderen runder af og besvarer eventuelle spørgsmål. Vi slutter ca. kl. 12. Man betaler 100 kr. ved indgangen (inkl. 2 stk. smørrebrød og kaffe). MobilePay kan bruges. Vi synger hver gang fra Højskolesangbogen.