28
Okt

Formiddagshøjskole

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Sted
Klostersalen
Beskrivelse
'NATO – og dets udvikling'. Foredrag af Peter Sonneby, pensioneret brigadegeneral, Flyvevåbnet. Peter har tilbragt godt 20 år i forskellige stillinger i NATO. Efter pension fra Forsvaret har han, som civil konsulent i NATO’s strategiske militære hovedkvarter i Belgien, de seneste 8 år arbejdet med tilpasning af NATO’s kommandostruktur til at kunne imødegå det nye trusselsbillede. Foredraget vil, med udgangspunkt i hans egne erfaringer, komme ind på udviklingen af NATO efter ophøret af den kolde krig. Det vil også dække, hvad NATO er for en organisation, hvordan den er organiseret og hvordan beslutningsprocesserne fungerer. Desuden vil også tilpasningen af NATO efter den russiske annektering af Krim i 2014 og invasion af Ukraine i 2022 blive berørt. Vi mødes i Klostersalen i Mariager Kloster. Alle foredragene begynder kl. 10. Man er velkommen til at komme og drikke kaffe allerede fra kl. 9.30. Kl. 11 er der smørrebrød, hvorefter foredragsholderen runder af og besvarer eventuelle spørgsmål. Vi slutter ca. kl. 12. Man betaler 100 kr. ved indgangen (inkl. 2 stk. smørrebrød og kaffe). MobilePay kan bruges. Vi synger hver gang fra Højskolesangbogen.